National karakter

HVIS det om nogle år skulle vise sig at ca. 1000 af verdens førende videnskabsfolk tog fejl da de sagde, at menneskeheden havde en væsentlig indflydelse på den globale opvarmning og at det var en betingelse for dens overlevelse at handle i forhold til det så hurtigt som muligt

Og hvis vi i mellemtiden havde fulgt deres anbefalinger og var gået over til vedvarende energi....

.....er her en ufuldstændig liste over nogle konsekvenser :


- Yderligere olieforurening af luften, havene og jorden ville ophøre.
- Sygdomme relaterede til afbrænding af fossilt brændstof ville aftage kraftigt og til sidst måske forsvinde helt.
- Olie-relaterede konflikter ville formindskes i styrke og antal eller helt ophøre
- Våben-industrien, ville, bla pga færre olie-relaterede krige, få mindre indflydelse.
- Politikere støttede og under indflydelse af hhv. olie- og våbenindustrien, ville få mindre indflydelse.
- Klodens befolkninger og regeringer ville have fået et positivt globalt projekt at samles om - et projekt der sandsynligvis i stor grad ville fremme bevidstheden om, at vi er ansvarlige for hinandens velbefindende, en bevidsthed der er forudsætningen for at vi kan overleve som race.



14/4-07
Lykke – et spørgsmål om smag

Danmark 2007. Et af verden rigeste lande oplever et økonomisk boom uden historisk sidestykke. “Vi kan købe det hele” udtalte en glad finansminister for nylig.
Danmark 2007. 300 velfungerende skoler skal lukkes siger Kommunernes Landsforening. De er for små og det kan ikke betale sig at have små skoler. Selvom både forældre og børn og lokalsamfund er glade for dem og mener at de på mange måder er en krumtap i deres hverdag og garant for en lokal livskvalitet de sætter stor pris på, beslutter politikerne at børnene nu skal transporteres væk fra deres nærmiljø og gå i store skoler. Store skoler hvor klasse- kammeraterne tit kommer fra områder så langt væk at samvær efter skoletid kun med besvær er muligt. Forældre ved som regel bedre end politikere hvad der er bedst for netop deres børn. Derfor har de hidtil, når politikerne har lukket en skole, i stort omfang selv startet en privatskole i området (som regel i de samme lokaler). En meget tidskrævende investering for en masse mennesker der var vant til at skole-logistik var noget der hørte under kommunerne. Men forældre gør meget for deres børns lykke og der er derfor skudt en masse af disse skoler op landet over og den øgede involvering i skolen gør tit at det bliver en bedre skole end den der blev lukket.
Men livskvalitet er ikke et fokuspunkt for politikerne – det er økonomi. Så man laver en lov der vanskeliggør starten af en privatskole i området (man skal nu vente et år før man må starte en ny skole). Så kan man jo håbe på at tilstrækkeligt mange forældre synes, at når børnene først er startet på en anden skole i det skole-pauseår politikerne har dikteret, så er det synd at de skal skifte igen året efter. Planerne om at lave en skole som forældrene foretrækker den, vil blive væsentligt vanskeliggjort og i bedste fald falde fra hinanden – man har jo lov at håbe.
Drivkraften bag denne politik er bl.a. Venstre, Danmarks Liberale Parti.
Der som bekendt - ihvertfald i deres partiprogrammer - sætter individuel frihed højt.
Men frihed og personlig lykke er nogle vanskeligt kontrollérbare størrelser. Folk har det med at være lykkelige på vidt forskellige måder og det er noget rod. Og for meget diversitet gør det svært at kontrollere den danske befolkning i den grad politikerne tilsyneladende finder det nødvendigt.
Angela Merkel’s nye EU–erklæring er i den danske oversættelse blevet udrenset for ordet “lykke”. Ander Fogh udtaler at oversættelsen er “lige efter min smag”. Og smag kan jo ikke diskuteres.


24/10-06

Kapitalistisk strækmarch

Hvis man skal ind til MTV-showet på Rådhuspladsen skal man først kvalificere sig som publikum.

Man skal vise den rette begejstring, have den rette udstråling og sidst – men sikkert ikke mindst – har arrangørerne udtalt at det er vigtigt at man er i stand til at modtage og rette sig efter direktiver udstedt af arrangørerne af denne festlige folkelige begivenhed.

Det er vel stort set de samme krav man har til publikum i Pyongyang i Nordkorea når man afvikler sine hyldest-seancer til Kim Jong II.
Dér er de heller ikke ret glade for ikke at kende publikums reaktioner på forhånd.

Heil heil rock and roll.

23/10-06

Selektiv moral

Det er strålende at statsministeren i ytringsfrihedens, menneskerettighedernes og demokratiets navn tager bladet fra munden overfor Vladimir Putin i sagen om den myrdede journalist Anne Politkovskaja. men det gør det bare endnu mere uforståeligt hvorfor samme statsminister så kun har et skuldertræk tilovers for oplysningen om at CIA 37 gange er landet i Kbh's lufthavn i en sag der efterhånden ligner en ren tilståelsessag. En sag der handler om bortførelse af mennesker der uden skyggen af beviser og frataget enhver retssikkerhed, bliver transporteret til lande der udsætter dem for tortur eller dét der er værre.
Hvis man er så selektiv og inkonsekvent når det gælder forsvaret for så basale rettigheder, afslører det desværre at motivationen til at reagere har sit udspring et andet sted end i moralsk anfægtelse.

6/4 - 06

Lille, stakkels, fattige Danmark


Under overskriften “Musikbander hærger” fortælles der på sidste uges forside i indignerede vendinger om at der fra udlandet kommer “organiserede bander” af musikere til Nordsjælland hvor de i butikscentrene (kernen af dansk kultur) belaster de stakkels danskere med deres musik.

Der fortælles at det ikke bare er enkeltstående tilfælde af spillelyst der er tale om, men om “organiseret krimin… trafik af musikere” hvor de i horder vælter ind over landet for at forøve deres lydterror mod de sagesløse og uforberedte danskere.

Men gudskelov har vi her i landet love og regler der forbyder al udøvelse af musik og spontaneitet som vi ikke selv har bestilt. Og vicepolitikommisær Striks fra Frederikssund opfordrer da også folk til at kontakte politiet hvis man føler sig generet.

Forsiden prydes af et billede af et 5-mands gade-orkester. Teksten lyder bl.a. :Her er det musikanter fra Warsawa – “dog” i hjemlige omgivelser.
Ja – det var da det mindste de kunne gøre – blive hjemme.
Artiklen slutter med en opfordring om “ikke at give dem penge – så stopper ulovlighederne”.


Hvad er vi for et land der betragter mennesker der står og spiller musik i et butikscenter som et onde, noget man opfordres til at boykotte og noget der skal lovgives imod ?
Er vi et så tillukket og firkantet et land at denne holdning er en acceptabel normaltilstand og gerne ser at ordensmagten skrider ind hvis der er fare for at vi skulle kunne overraskes af en fredelig fremmed lyd og et input i hverdagen vi ikke havde forventet ?
Og hvorfor reagerer vi negativt når det er levende mennesker der spiller, men accepterer uden at kny når vi fra forretningernes højttalere bliver belemret med forudsigelig hjernedød industrimusik ?
Jeg var for et par måneder siden i Barcelona. En moderne, rig, international storby.
Da jeg sad på en lille café kom der på et tidspunkt 3 gade-musikere ind. Den ene spillede på trumpet hvilket gjorde at lydniveauet løftede sig betragteligt. Indehaverens reaktion: han bad nogle af gæsterne om at gå lidt til side så musikerne kunne komme rundt i caféen og spille og samle deres penge ind hos folk hvilket de accepterede som en selvfølgelighed.
Det interessante var, at det ikke var alle som nødvendigvis syntes at de trængte til musik netop på dét tidspunkt. Men der var alligevel ingen sure miner eller fjendtlighed mod musikerne - det blev tydeligvis betragtet som et uforudset indslag i virkeligheden som man som et rummeligt menneske måtte acceptere. De spillede i ca 10 minutter og gik så videre til næste sted. Glemte jeg at fortælle at det var en oplevelse at høre og ikke mindst se dem og at snakken og lydniveauet i caféen steg betragteligt efter at de havde været der ?
I vores smålighed og anderledesangst går vi glip af så mange oplevelser vi kunne få fra mennesker der har et andet udgangspunkt end os. Vi går glip af deres musik, deres historier, deres syn på verden. Men fremfor alt går vi glip af at få informationer om vores eget liv og muligheden for at udvikle os som mennesker.
Lille, bitte, stakkels Danmark. Det er vist godt at statsministeren snart iværksætter en kampagne der skal fortælle omverdenen at Danmark, modsat hvad rigtig mange udlændinge helt har misforstået, er et åbent og tolerant samfund – håber han bevilger penge nok.
Men hvis man tvivler på at dét skulle være nok til at overbevise omverdenen om vores fortræffeligheder, kan man også selv på græsrodsplan gøre en indsats:
Giv alle de gade-musikanter I støder på så mange penge I kan undvære - så vi ikke bliver endnu fattigere.



12/3 - 06

Demokratisk pædagogik – (muhammedtegningerne).

Lille Markus har sagt til sin klassekammerat Brian, at han ikke kan li Brians far og at Brians far er dum.
Brian bliver sur og går til skoleinspektøren og beder ham om at sige til Markus at han ikke må sige sådan noget.

Men han siger bare til Brian at Markus godt må sige at hans far er dum.
Det forstår Brian ikke. Han synes nemlig at hans far er sød og så må man da ikke sige at han er dum.
Det vil Brian gerne tale med inspektøren om.
Men inspektøren vil ikke tale med Brian.
Så bliver Brian rigtig sur og går hen og tømmer en for gammel skolemælk ned i Markus’ taske.

Hvor er det sørgeligt at vores statsminister ikke er vis og rummelig nok til at benytte den formidable lejlighed det ville være at mødes med de muslimer der er vrede over de aktuelle Muhammed-tegninger og både vise og fortælle hvordan et godt demokrati fungerer.
Et godt demokrati lytter nemlig til sine kritikere. Også, eller måske snarere specielt, til dem der ikke helt har forstået hvorfor vi selv er så glade for det.



27/2 - 06

Dobbelte standarder

Det er interessant at høre Statsministeren og Pia Kjærsgaard i sagen om Muhammedtegningerne at tale om “principløshed og dobbelte standarder” overfor ytringsfriheden.

I sagen om hvorvidt vi her i landet burde være i stand til at komme flygtninge med posttraumatisk stresssyndrom (som resultat af tortur) i møde ved at give dem dispensation fra reglerne om kendskab til det danske sprog og kultur, er der fra regeringen ingen kære mor selvom disse mennesker i de fleste tilfælde er blevet udsat for den umenneskelige behandling NETOP fordi de har benyttet sig af ytringsfriheden i lande hvor den slags kan koste førligheden eller livet.

Og i Guantanamo sidder hundredevis af mennesker fængslet på ubestemt tid uden et anklageskrift og uden at kunne benytte sig af den af regeringen højt besungne ytringsfrihed til at tale deres egen sag.
I denne sag har regeringen tilsyneladende dét princip at man ikke kritiserer brud på ytringsfriheden og menneskerettighederne hvis de foretages af vores allierede.

Man er tilsyneladende kun optaget af vores ytringsfrihed og ikke så meget “de andres”.

Det er dét man kalder en dobbelt standard - og det er ret principløst.



24/1 06

Kulturkanon

Ja selvfølgelig mangler der noget - der mangler faktisk rigtig, rigtig meget. Der mangler dét som er én af hovedårsagerne til at kultur er så væsentlig for et samfund, dét der gør at det hele tiden er i bevægelse og dét der gør at det er umuligt og nytteløst på denne måde krampagtigt at forsøge at fastholde et billede af det og gøre det til en resultatorienteret sportskonkurrence - nemlig diversitet. I denne "hitliste","scenen er din", “stjerne for en aften” - form, bliver man jo nødt til at definere nogle størrelser som "størst", "vigtigst" "mest originalt" o.s.v.. Men dels opererer kunstverdenen jo - heldigvis - med 100-vis af andre parametre for hvad et væsentligt kunstudtryk er og dels er det ekstremt subjektivt og relativt hvad det er "størst, vigtigst, mest originalt" i forhold til. Hvilket i bedste fald gør hele operationen nytteløs og i værste fald tilbageskuende, fordomsfuld og dræbende for nysgerrighed og nytænkning - alt dét som god kunst ikke er. Derudover kan man med et hurtigt blik se at der stort set ikke er et eneste værk (udover Nøddeknækkeren fra 2003) der har den fjerneste berøring med hvad yngre mennesker tænder på idag, hvilket er en yderligere diskvalificering af det allerede mugplettede projekt.



13/12 - 05

Et forsimplet mantra



Et tilbagevendene mantra fra tilhængere af Irak-krigen er: ”Jamen ville I da virkelig have Saddam tilbage” og ”under I ikke det Irakiske folk at slippe af med en tyran ?”. Statsministeren er én af de faste brugere af ovenstående mantra og har bl.a. brugt det til at benævne en meget stor del af landets befolkning for ”nyttige idioter”, fordi de havde gjort sig flere tanker i denne sag. Senest har Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti her i avisen også forsøgt at koge problemet ned til en afstemmning om hvorvidt Saddam Hussein er et godt menneske eller ej.

Men dét som mange, bevidst eller ubevidst, ikke tager med i betragtning er INTENTIONERNE bag Irak-krigen. Og intentionerne er, som det nu i Irak ses med al ønskelig tydelighed, helt afgørende for at missionen lykkes. Og missionen er vel at det skal komme Irakerne og helst også verdenssamfundet til gode. Der er meget stor forskel på at sige til Irakerne: ”Nu kommer vi og befrier jer for en tyran” og så den samme ordlyd - men med tilføjelsen: ”og sætter os på landets ressourcer”.

At Bush-administrationen af rent medmenneskelige årsager skulle have sat en operation igang der involverer over 130.000 mand og udgifter på over 100 milliarder dollars er der vel ikke engang nogen i den danske regering der tror på. At aktionen skulle være et omdrejningspunkt i kampen mod terror skulle de seneste måneders afsløringer om efterretningsmanipulation i både USA og England vel også have gjort klart.

Et senere fabrikeret synspunkt er, at det skulle være en kamp for at indføre frihed og demokrati hvilket usandsynliggøres af Bush-regeringens konstante attantater på både nationale og internationale demokratiske rettigheder og institutioner som bl.a. FN, og tilsidesættelse af helt grundlæggende juridiske principper som f.eks. dét at man ikke fængsler mennesker på ubestemt tid uden at stille dem for en ret.

ER det så så væsentligt om det lige er af den ene eller anden grund man fjerner en tyran ? Ja – det er tilsyneladende af afgørende betydning, hvad man dagligt kan se i medierne. Der vil altid være radikale elementer i et samfund, men levedygtigheden og gennemslagskraften af deres politiske mål vil naturligvis også altid være ligefrem proportional med hvor mange der har forståelse for deres sag. Og når en supermagt, imod verdensopinionen og gældende konventioner, med økonomiske og magtpolitiske baggtanker går ind i et land, så har man i området, og i hele det muslimske samfund, skabt forståelse og opbakning for langt voldsommere modreaktioner end hvis der havde været tale om et internationalt uegennyttigt indgreb. Samtidig har man foræret den fundamentalistiske verden en formidabel hvervekampagne for våbenglade, fanatiske muslimer der nu hærger over det meste af verden. De har fået et stærkt og indlysende samlingspunkt og det samme har, på den anden side af kamppladsen, en uskøn blanding af rascister, kristne fanatikere og andre ubefæstede sjæle der jo nu kan sige ”der kan I se hvordan det er med muslimerne” – det er ikke særlig begavet fredsskabende arbejde. Og det var der altså nogle mennekser der allerede mente, før USA (og Danmark) gik i krig - de ”nyttige idioter” blandt andre.

En anden grund til at sagen ikke kan forenkles til en popularitets-afstemmning om Saddam Hussein er, at det Irakiske folks fremtid afhænger af hvordan og af hvem han blev fjernet og af hvilke kræfter det er der bestemmer udviklingen i den nærmeste fremtid. Det er indlysende at Irak ikke i lang tid vil være rustet til en almindelig valgkamp – landet er simpelthen i opløsning. Men nu arbejdes der fra USA’s side på meget hurtigt at overdrage magten til hvad der kun kan betegnes som et magtmæssigt ragnarok. Der skal med andre ord snart være valg – i USA.



12/7 -05

Enten mener du det samme som os eller også er du udemokratisk

Bertel Haarder udtalte forleden at han “overhovedet ikke kunne se nogen sammenhæng mellem USA’s engagement i Irak og bomberne i London” og stemplede samtidig en herboende imams udtalelser om det modsatte som “udemokratiske” selvom imamen meget grundigt gjorde rede for at han ikke på nogen måde forsøgte at retfærdiggøre handlingerne.
Bortset fra at det til enhver tid som leder er uprofessionelt ikke at lytte til signaler fra andre talsmænd, er det meget foruroligende at en højtplaceret politiker som Haarder ikke kan se en sammenhæng som for de fleste er indlysende. En af NY Times ledende skribenter Bob Herbert skriver bl.a.: “Sidste uges terrorbombninger skal ses som en påmindelse om, at ikke blot var Bush’s krig en fæl afledning fra fokus og ressourcer m.h.t. den oprindelige kamp mod terror, men den har også forøget faren for terror-angreb mod USA og dets allierede”. Og det er da også logik for perlehøns hvis man da ikke har en agenda der af én eller anden politisk årsag påtvinger én ikke at se det indlysende.
Men det mest skræmmende er ikke at en ledende politiker som Haarder, der jo får sin løn bl.a. for at kunne se sammenhænge, ikke kan få øje på den. Det mest skræmmende er at han siger: “man må ikke mene noget andet”. Enten har du den samme opfattelse som os eller også er du en modstander af demokratiet - hvilket jo i sig selv er en himmelråbende selvmodsigelse. Det er nærmest en direkte oversættelse af Bush’s “either you are with us or you are with the terrorists” som var et signal der fjernede det meste af verdens samarbejdsvilje efter 11/9 .
Hvad vi har brug for nu er meget, meget grundigt at lytte til hinanden og ikke mindst til hvad netop det ikke-terroristiske muslimske samfund har at sige om situationen og ikke i et misforstået nationalt sammenhold at holde dem ude med udemokratiske midler.
Hvad vi ikke har brug for på dette meget udsatte tidspunkt, hvor det nemt kan komme til at dreje sig om liv eller død, er at lade nogle få menneskers lukkede opfattelse være det eneste beslutningsgrundlag. Specielt hvis dette grundlag ikke er et resultat af meget omhyggelige overvejelser hvor man har inddraget alle aspekter, også dem man umiddelbart ikke kan eller vil se.



6/7 - 05

Hjertelig velkommen Hr. Præsident

For nogle år siden da DNA-teknikken var blevet så udviklet og pålidelig at man kunne bruge den I retssager, gik nogle advokater sammen for at efterforske sager der var endt med en dødsdom med det formål at finde ud af hvor mange uskyldige mennesker der sad på dødsgangene rundt I de amerikanske fængsler. Det viste sig at der I nogle stater var helt op til 40% af fangerne der p.g.a. den nye teknik kunne bevises uskyldige.
I nogle stater fik det den – skulle man mene ret naturlige - konsekvens at man øjeblikkeligt stoppede eksekveringerne af dødsdommene
Den daværende guvernør i Texas, George W. Bush udtalte, konfronteret med resultaterne af efterforskningen: “Jeg er sikker på at alle der sidder på dødsgangene Texas er skyldige” og lod eksekveringerne fortsætte.
Det er den samme mand som statsministeren og Jyllands Posten i denne uge byder hjerteligt velkommen.




13/5 – 05

Guds-definitioner

Skulle vi godtage en definition af det guddommelige fra et dyreart der repræsenterer en race der er så inkompetent at det er ved at tage livet af sig selv uden hverken at opdage det eller at kunne gøre noget ved det, og ovenikøbet fra den lille klike af arten der har flest fordele af at vedligeholde disse forestillinger om det guddommelige ?



2/5 – 05

Prioritering og fokus (folketingsvalget)


Når politikerne fornemmer at der er folkelig modstand mod en afgift på 50 øre pr. dankortbetaling reagerer man på få dage. Når videnskabsmænd i årevis forsøger at fortælle os at vi er på vej mod en miljøkatastrofe der vil ramme både os og endnu mere vores børn, skærer man først drastisk ned på området og tier så emnet ihjel.
Derefter genvælger den danske befolkning disse politikere.
Er vi ved vores fulde fem ?



2/2-05

Bøffer og rødvin eller vores børns livsgrundlag ?


Mens verdens videnskabsmænd står i kø for at fortælle os at det er allersidste udkald hvis vi skal undgå katastrofale følger af den globale opvarmning, har Anders Fogh Rasmussen på kun 3 år nærmest afmonteret den danske miljøindsats og placeret os på en skammelig EU-sidsteplads.
Og det er vel at mærke en miljøindsats der over 20 år var opbygget til at være en af de førende i verden.

Han tager vores børn og børnebørns livskvalitet som gidsel fordi der beklageligvis er stemmer i vores selvcentrerethed og umættelige forbrugslyst.
Som en logisk konsekvens af “noget for noget”- princippet kan vi jo ikke få noget ud af at tænke på fremtidige generationers livsvilkår – andet end selvrespekt.

Har vi lyst til at fortælle vores børn og børnebørn at vi stemte for flere bøffer og rødvin fremfor deres livsgrundlag ?



22/11 - 04

De ignorante amerikanske vælgere - og de danske

Der er sikkert mange der stadig har det seneste amerikanske valg siddende i kroppen.
Èn ting er at det sidste gang, med hjælp fra republikanske dommere, kunne lade sig gøre for G.W. Bush at indtage embedet. Noget helt andet er at man efter 4 år med en politik der har sat snævre økonomiske og magtmæssige interesser foran både klodens sikkerhed og miljø, der har splittet hele den vestlige verden, der helt åbenlyst og selvfølgeligt bekæmper mennesker med en anderledes holdning samtidig med at den ligeså selvfølgeligt uddeler magtposter til sine sponsorer alligevel genvælger en sådan leder. Mange har sagt til sig selv “hvordan kunne de få sig selv til at stemme på ham når de nu ved hvad han står for”?
Men vi har ingen grund til i Danmark at undre os over eller pege fingre af valgresultatet.
Herhjemme har vi en regering der står stærkt i meningsmålingerne der har det tætteste og mest ukritiske forhold til en amerikansk administration i nyere tid. Der i valget mellem verdenssamfundet og USA valgte USA’s krig på falske præmisser og imod FN. Der på samme snæversynede og sort/hvide måde agiterer for at “vi” er bedre end “dem”. Der fører den samme kortsynede, ignorante politik overfor miljøet bl.a. i kraft af massive nedskæringer der har ændret Danmarks position fra at være et foregangsland til ét der modtager kritik fra EU I en situation hvor alle efterhånden er klar over at vi står overfor et meget, meget alvorligt og presserende problem. Der erklærer eksperter som ikke mener det samme som regeringen for “smagsdommere” samtidig med at den opretter institutter og laver særbevillinger til folk af samme opfattelse. Der ikke hører juristers mening før den vedtager love der på væsentlige områder forringer retssikkerheden også for andre mennesker end dem lovene sigter imod. Der er af stemmemæssige årsgager er blind tilhænger af strengere straffe selv om alle der beskæftiger sig professionelt med området samstemmende siger at det ikke er vejen frem. Der skærer u-landsbistanden ned med 1,5 milliarder og nægter forfulgte borgere adgang til landet og derved udsætter uskyldige mennesker for livsfare. Der baserer sin parlamemtariske magt på det yderste højre og som – helt på linje med George W. Bush - ikke kan komme i tanke om én eneste ting de skulle have gjort forkert i hele deres regeringsperiode.
Fremgangsmåden med at benægte alle fejl og omskrive tidligere udmeldinger til ukendelighed blev yderligere praktiseret ved Venstres landsmøde hvor statsministeren om krigsmodstanderne sagde “Jeg ser ikke ned på dem, der har en anden opfattelse end min. Jeg anerkender, at den opfattelse kan man have. Det respekterer jeg fuldstændigt”. Virkelighedens verdens ordvalg var, citat: “nyttige idioter”.
Og det er ikke uden grund at man kan få ubehagelige fornemmelser af at man i Venstre skæver kraftigt til hvordan man fører politik og valgkamp i USA, for som Claus Hjort Frederiksen siger om den amerikanske valgkamp: ”Vi har hentet meget inspiration I USA”.

Hvis vi genvælger den regering er vi præcist ligeså ignorante, intolerante og selvtilstrækkelige som flertallet af de amerikanske vælgere.



7/10-04

Irakkrigen – et troværdigt argument

Statsministeren siger at begrundelsen for at gå i krig med Irak ikke var en formodet tilstedeværelse af masseødelæggelsesvåben men derimod at Irak ikke rettede sig efter FN. Det gjorde han jo heller ikke selv, da han udenom selv samme FN besluttede at medvirke til invasionen af Irak.



13/9 – 04

Væsentlige uskyldigt døde og knap så væsentlige uskyldigt døde

Ulla Tørnæs har opfordret alle skolebørn til at holde ét minuts stilhed for ofrene for terroraktionen i Beslan. En sympatisk og rigtig opfordring. Verden bliver mindre og mindre og det bliver mere og mere klart at vore medmenneskers lidelser ikke alene vedkommer os men også er en del af os og at vi ikke kan løse klodens store problemer uden at kunne føle empati og solidaritet med mennesker der ikke bor i vores umiddelbare nærhed.
Men for ikke at påføre børnene den samme misforståelse som mange voksne lider under, nemlig at verden er delt op i de gode og de onde og at de ondes ofre er vigtigere end de godes, og for at give dem en mulighed for at se sammenhænge i verden, burde man måske også holde et minuts stilhed for de (af Akhmed Sakajev) anslået 30.000 ligeså uskyldige børn der har mistet livet i Tjetjenien.



11/9 – 03


Hvorfor denne vrede ?


“Her er der behov for, at kommunerne smækker kassen i. Beskeden må være: Du kan ikke få kontanthjælp, men du kan få et arbejde” vrængede Statsministeren om indvandrerne ved Venstres landsmøde efter at have talt om at mange af dem ikke gad arbejde.
Han har naturligvis lov til at mene hvad han vil om hvordan pengene i samfundet skal fordeles – han er jo landets statsminister og er ansat til bl.a. dét.
Men hvorfor denne vrede ?
Hvor kommer den fra ? Hvad er formålet med den ?
Vi har da selv lavet disse love. Hvad er menneskesynet bag at man vrænger og taler nedladende om en befolkningsgruppe medens man fratager dem privilegier ?
Det giver ubehagelige mindelser.



10/7-03

Højreradikale sympatier

Ét er at statsministeren ikke reagerer når regeringens støtteparti DF
angriber menneskerettighederne og udviser despekt og forsøger at underminere landets højeste retsindstans. Men når han end ikke kommer sin partifælle Birthe Rønn Hornbech til undsætning når hun forsøger at imødegå angrebene på disse fundamentale byggesten i vores demokrati, så viser det at han holdningsmæssigt er tættere på de de udemokratiske højre-radikale i DF (det vil i store træk sige hele ledelsen) end på sine egne partifæller.



30/4-02

CD’erne væk fra bibliotekerne


Brian Mikkelsen har for nylig været med til at gennemføre en ekspropriation af musikernes rettigheder.
Det er nu lovligt at gå på biblioteket, låne ligeså mange CD’er man vil og frit kopiere til sig selv og "sine nærmeste".
Det svarer til at f.eks. erhvervsministeren gav folk lov til at gå ind i en forretning og tage et vist antal varer ned fra hylderne uden at betale for dem. Musikerne har naturligvis protesteret højlydt mod denne lovliggørelse af tyveri af deres arbejde, men uden resultat. De har heller ikke modtaget nogen kompensation for konsekvenserne af lovindgrebet.
Når bibliotekerne, p.g.a. kulturministerens lovindgreb, fra at have været et sted hvor folk kunne gå på opdagelse i musik-kulturen (med kunstnernes velsignelse) nu er blevet en velassorteret lovlig kopierings-central (som truer kunstnerne på deres brød), må den naturlige konsekvens være at musikerne, for at beskytte deres levebrød, nu fjerner deres udgivelser fra bibliotekshylderne.
Bibliotekerne er en af velfærdsamfundets allerfineste gaver. De giver folk fra alle miljøer og indtægtsklasser mulighed for at trække på og fordybe sig i al den kultur, historie og videnskab som landet kan tilbyde. Det er væsentligt for landets og den enkelte borgers identitet, det samlede oplysningsniveau, både kulturelt og vidensmæssigt - det er nemlig to uadskillelige størrelser - og i sidste ende for demokratiet.
Men det må da være et statsanliggende og ikke de enkelte ophavsmænds opgave at betale for dette samfundsgode ?